|
CLAIRVOYANCE Da jeg altid har haft fornemmelser, forudsigelser og store empatiske evner er jeg blevet eksamineret clairvoyant på Clairvoyanceskolen v/ Gjertrud Berlon i 2005. Jeg tror på, at vi alle er i stand til at lave en clairvoyance, men det er ikke nødvendigvis alle, der hverken gider eller skal bruge det her i livet. Det er at sidestille det med, at alle kan lære at spille klaver, men det er ikke alle der gider spille, ikke alle er lige dygtige til det, og ikke alle bliver en Mozart eller Bach. Jeg tror på, at hvis man har en god fornemmelse og er trænet i at aflevere de beskeder der kommer, bliver det en rigtig god oplevelse for ”klienten”. Under en clairvoyance ”stiller jeg ind” på klienten og klientens guider eller åndelige vejledere hjælper mig med at besvare de spørgsmål, klienten skal have svar på. Det vises ofte i klientens aura, hvorfor jeg ofte kigger langs siden på en klient og ikke nødvendigvis lige i øjnene på klienten. Jeg bruger den evne, der kaldes klarfølelse, for at kunne videregive de billeder, ord og følelser jeg får ind fra de åndelige vejledere. Jeg lader de åndelige vejledere sortere I hvad jeg skal fortælle klienten. Oftest under en clairvoyance vil klienten høre de facts der er i personens liv p.t. Som jeg plejer at sige i starten af en session, siger jeg ikke noget der kommer bag på en person, udover fremtiden, hvis klienten vil vide det. Men det får ofte en anden betydning for en person, at høre om en given situation og kan tit sætte ting og problemer i perspektiv. Bl.a. hvis en person bliver ved med at opleve de samme problemer i livet, kan jeg afdække hvorfra et eventuelt mønster stammer fra og hvordan personen kan løse det. Når det kommer fra en fremmed clairvoyant, som ikke kender personen, skaber det ofte et bedre overblik for personen. Jeg kommer oftest ind på emner som: kærlighedsliv, familie, beskæftigelse, bolig m.m. som alt sammen kan vises fra fortiden nutiden og fremtiden. Klientens spørgsmål vil oftest være besvarede i slutningen af en sitting, men jeg vil selvfølgelig lade klienten få mulighed for at stille ubesvarede spørgsmål i slutningen af seancen. Der kan forekomme afdød kontakt. Det aftales på forhånd med klienten, om denne kontakt ønskes. Jeg taler ikke om død, ødelæggelser, utroskab og dødelige sygdomme. En sitting tager ca. 60 minutter. Pris: 950 kr. for en time. |